1. Bøn
Kære Gud. Hjælp mig til at stole på, at du er stærkere end døden. Der er så meget død og mørke i verden, som kan gøre mig ulykkelig og bange. Jeg beder om, at troen på livet og lyset må fylde mig med glæde og taknemmelighed i dag. Giv mig en glad forvisning om, at du lever!
2. Hvilepladsen
Joh. 20, 1-4
Tidligt søndag morgen, mens det endnu var mørkt, gik Maria Magdalene ud til graven, og hun opdagede, at stenen var rullet fra indgangen. Derfor skyndte hun sig tilbage til Simon Peter og den anden discipel, som Jesus holdt særlig meget af, og sagde til dem: »Der er nogle, der har taget Herren væk fra graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.« De to disciple løb straks ud til graven. I begyndelsen løb de side om side, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og nåede først frem.
3. Betragtning
Der er mørkt i Jerusalem, før solen står op. Men Maria Magdalene kender vejen ud til graven, hvor de lagde Jesus før sabbatten, og hun lader sig ikke standse af mørket. Da hun kommer ind i haven, ser hun, at stenen foran gravens indgang er rullet væk. Selv om Jesus flere gange før sin død har talt om, at han vil blive levende igen, kommer den tanke slet ikke til Maria. Dybt ulykkelig løber hun tilbage for at fortælle disciplene, at Jesus er væk. – Hvilke tanker ryger der mon igennem disciplenes hoved i det øjeblik?
4. Udsigtspunktet
Refleksion
To fortvivlede disciple løber gennem byens mørke gader ud til gravhaven. - Eller kan vi vide, om de er fortvivlede? Tænder Marias ord et håb om opstandelse?
5. Samtale på vejen
Jesus, dig kan man altid stole på! Det vidste dine disciple godt. Alligevel var dine ord, om du ville opstå, blæst væk fra deres hukommelse. Det ligger dybt i os mennesker, at døden må være det sidste punktum. Det er så svært for os at begribe, at døden ikke er afslutningen. – Din død var begyndelsen til noget nyt og helt fantastisk for os alle. Hjælp mig til at stole på dig og din opstandelse!