1. Bøn
Kære Gud! Tak for livet. Og tak, fordi jeg må gå igennem livet sammen med dig - både i glæde og i sorg. Du kender mig til bunds. Jeg beder om, at jeg dag for dag må lære dig bedre at kende. Vær hos mig på min vandring i dag.
2. Hvilepladsen
Joh. 20, 11-14
I mellemtiden var Maria vendt tilbage til graven. Grædende bøjede hun sig ned og kiggede ind i gravkammeret, og der fik hun øje på to engle klædt i hvidt. Den ene sad, hvor Jesu hoved havde været, og den anden der, hvor fødderne havde været. »Hvorfor græder du?« spurgte de. »Fordi der er nogle, der har taget min Herre bort,« svarede hun, »og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Da hun havde sagt det, vendte hun sig og så Jesus stå der. Men hun genkendte ham ikke.
3. Betragtning
Smerten er ikke til at bære for Maria. Hun er i forvejen overvældet af sorg over dødsfaldet, og nu har nogen oven i købet fjernet Jesus fra graven - tror hun. Tilsyneladende er hun så fordybet i sin sorg, at hun ikke undrer sig meget over at se to engle sidde inde i graven. De vil gerne trøste hende - fortælle hende, at Jesus ikke længere er død. Men Maria orker ikke at snakke meget med dem. Hun klager sin nød og vender sig bort. Sådan ser det ud, når vi læser Johannes' beretning.
Maria bliver trøstet - senere. Men lige nu græder hun og begriber ikke, at noget som helst nogensinde kan blive godt igen.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvor ofte mon det sker, at jeg ikke kan se skoven for bare træer? I den tomme grav sad englene lige for øjnene af Maria. Jesus selv stod lige bag ved hende. Alligevel var hun overbevist om, at Jesus var død. Han var lyslevende til stede, men hun var ikke i stand til at se det for bare tårer.
5. Samtale på vejen
Kære Jesus. Jeg ved, at jeg ind imellem tager fejl og ikke altid ser tingene, som de i virkeligheden er. Somme tider fylder sorg eller bekymringer så meget, at jeg ikke kan få øje på andet. Tak for Bibelens vidnesbyrd om, at du lever. Hjælp mig at tro det - også når jeg ikke umiddelbart kan fornemme det.