El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, gør det stille inden i mig. Mød mig i stilheden. Tal med mig om det, som er virkelig vigtigt i mit liv.

2. Hvilepladsen

Joh. 20, 4-10

De to disciple løb straks ud til graven. I begyndelsen løb de side om side, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og nåede først frem. Da han bøjede sig og kiggede ind i graven, så han, at ligklæderne lå der. Men han gik ikke ind i graven. Så nåede Peter frem, og han gik derind. Han så også ligklæderne og lagde mærke til, at det klæde, som Jesus havde haft over sit hoved, ikke var anbragt ved siden af ligklæderne, men lå foldet sammen på et sted for sig selv. Så gik den discipel, som var kommet først til graven, også derind - og da han så det hele, forstod han pludselig, hvad Jesus havde sagt om, hvad der ville ske med ham, og han blev overbevist. For indtil da havde de ikke forstået, hvad det betød, når Skriften siger, at han skulle genopstå fra de døde. Derefter gik de hjem igen.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Det var sikkert ikke ment som noget kapløb, men i sin iver løb den unge discipel, Johannes, fra den ældre kammerat. Derfor kom han først ud til graven. Måske var Johannes en forsigtig type; måske ville han bare lade Peter gå ind først. I hvert fald nøjedes han i første omgang med at kigge ind. Han kunne konstatere, at Jesus var væk, og ligklæderne lå derinde. Hvis nogen havde taget Jesus, havde de først klædt ham af! Den forpustede Peter gik direkte ind i graven og så, hvordan tørklædet lå et andet sted - pænt lagt sammen. Da Johannes så det samme, blev han med ét klar over, hvad der var sket. Det var som om, et usynligt klæde også blev taget væk fra hans øjne, og han så og troede!

4. Udsigtspunktet

Meditation

Bed: "Jesus, lad mig mærke det samme frydefulde sug, som Johannes mærkede. Lad mig i ånden stå i den tomme grav og fornemme med hele min krop, at du lever. Du viste dig ikke straks for Johannes, men han tænkte tilbage på Ordet og troede. Lad det samme ske for mig!"

5. Samtale på vejen

Kære Jesus. Tak, fordi jeg ikke er alene om at tro på dig. Peter og Johannes og de andre første disciple havde hinanden. Du har også givet mig nogle mennesker at være kristen sammen med. Hjælp dine menigheder ud over jorden til at være påske-kristne, der tør vidne om din opstandelse.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383