1. Bøn
Gud, giv mig visdom og kærlighed til at fatte og gribe om dit ord – også når det taler foruroligende og skræmmende.
2. Hvilepladsen
18 De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn.
3. Betragtning
Dagens vers taler om noget, som ikke er særlig rart at høre, og som kan være for skræmmende til at turde tro det. Derfor er det også godt at minde sig selv om, hvem der siger det – for det er jo Jesus. Ham med de varme og kærlige arme. Men hvorfor siger Jesus sådan noget? Fordi det er sandheden, og det kærligste er at sige sandheden.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, hvordan du kan være med til i kærlighed at sprede denne skræmmende sandhed videre til dem, du er omkring, så de får mulighed for at vende om.
5. Samtale på vejen
”Kære Jesus. Jeg tør ikke at tro det, men når du siger det, må det være sandt. At min og alle andres fremtid afhænger af dig, og at det kun er gennem dig, at der er frelse. Hjælp mig til altid at tro på dig, og hjælp mig til at dele den sandhed med dem, jeg er omkring.”