1. Bøn
Herre Jesus. Alt er så stort, og jeg er så lille. Nogle gange mister jeg helt pusten, når jeg tænker på dette. Hjælp mig til at se mig selv med dine øjne.
2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 3, 30
30 Hans betydning vil blive større og større, min vil blive mindre og mindre.
3. Betragtning
Jesus skal blive større i mit liv, og jeg skal blive mindre. Tænk lige to gange over det, som Johannes skriver her. På papiret kan det jo lyde rigtig flot og godt, men i virkeligheden skurrer det i ens ører – ikke sandt? For det går jo imod vores natur og ikke mindst imod tidens trend. Vi lever i en individualistisk tidsalder, hvor vi selv ofte er centrum i vores eget liv. Selvrealisering kalder vi det, men vi kunne også kalde det selvoptagethed. Johannes Døber havde et andet ønske med sit liv – at Jesus skulle blive større i hans liv, og at han selv skulle blive mindre. Johannes havde nemlig indset, at han havde brug for Jesus. At Jesus var meget større, end han selv var. At Jesus var Guds søn, som var kommet for at frelse ham og alle andre mennesker. Har du set det?
4. Udsigtspunktet
Aktion
Rejs dig op og sig højt: ”Du skal blive større, Jesus, og jeg selv skal blive mindre”
5. Samtale på vejen
Herre Jesus. Jeg må stå ved, at jeg ofte sætter mig selv og mine egne behov og ønsker i centrum. Jesus, hjælp mig til at lade dig blive stor i mit liv. Tak Jesus, at du altid er god og kærlig, og at det altid er godt at lade dig få førstepladsen i mit liv. Amen.