1. Bøn
Tak, at du altid har tid til mig. At du altid vil lytte til mig, og at du altid lukker op, når jeg banker på din dør. Lige meget hvor jeg er, og hvordan jeg har det.
2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 4, 16-24
3. Betragtning
Hvor finder jeg Gud? Det spørgsmål er et af de mest centrale i menneskehedens historie. Det var det også for den samaritanske kvinde. Ifølge samaritansk tradition skulle Gud tilbedes på Garizims bjerg, men i følge Jøderne skulle Gud tilbedes i templet i Jerusalem. Hvad mener manden, som havde gennemskuet kvinden og kendte til hendes liv – selvom de ikke havde mødt hinanden tidligere? Hvor skal jeg tilbede Gud? Jesu svar er overraskende og varsler noget nyt i historien. Indtil Jesus havde Gud på en særlig måde knyttet sig til et konkret sted her på jorden, hvor Han på en særlig måde var til stede. Da Jesu disciple fejrede deres første pinse efter Jesu død, opstandelse og himmelfart, skete der noget nyt i verdenshistorien – Guds Ånd kom på en særlig måde ned på jorden og tog bolig i dem, som troede på Jesus. Fra da af var Gud ved sin Ånd i alle troendes liv og midt imellem de troende, når de samledes.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, hvordan Guds Ånd får plads i din dagligdag.
5. Samtale på vejen
Tak Jesus, at du er i mig, når jeg er døbt og tror på dig. Tak, at du ikke er begrænset til et bestemt tempel, et bestemt sted på jorden. Hjælp mig i mit liv til at leve et liv i en sand tilbedelse af dig.