1. Bøn
Herre Jesus. Hjælp mig, så jeg ser dig og tror på dig.
Prøv mig og ransag mig!
2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 5, 31-38
3. Betragtning
Da Johannes Døber stod ved Jordanfloden, sagde han om Jesus: "Se der! Der kommer Guds Lam! Det er Ham, der skal bære straffen for hele verdens synd."
Johannes skulle vise hen til Jesus, men nu står Jesus blandt jøderne. Jesus har gjort store undere for øjnene af dem - men de tror Ham ikke. Sådan kan det ske. Vi kan høre om Jesus. Mennesker kan fortælle, hvad Jesus har gjort i deres liv, og alligevel kan vi stå på sidelinjen.
"Og fordi I nægter at tro på den, Han har sendt, har Hans ord ikke slået rod i jer."
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Tænk hvis du står på sidelinjen – uden at opdage det!
5. Samtale på vejen
Jesus. Jeg beder om, at jeg aldrig må stå som tilskuer til mit kristenliv.
Tak, at du hører bøn!
Tak, at du går ved min side hver dag.