El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, lær mig at lytte og lære af dig. Lad du mig lære både mig selv og dig bedre at kende i dag.

2. Hvilepladsen

Joh. 6, 41-46

41 De jødiske ledere kunne ikke acceptere, at Jesus havde sagt, at han var kommet ned fra Himlen.
42 De stak hovederne sammen og hviskede til hinanden: »Det er jo Jesus, ham der er søn af Josef! Vi ved, hvem hans far og mor er. Hvad er det for noget snak, at han skulle være kommet ned fra Himlen?«
43 Men Jesus svarede: »Lad være med at stå der og skumle! 44 Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som sendte mig, drager dem til mig, og på den sidste dag vil jeg opvække dem fra de døde. 45 Der står skrevet hos profeterne: ‘De vil alle blive undervist af Gud.’ Alle, som har lyttet til Faderen og erkendt sandheden, vil komme til mig. 46 Det betyder ikke, at der er nogen, som har set Faderen, undtagen mig, som er kommet fra Gud. Jeg har set Faderen.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jøderne bliver fortørnede. Der er noget, der ikke passer med deres virkelighedsforståelse. Og så passer det jo ikke – eller? Hvor ofte er det, at min virkelighedsforståelse sætter en stopper for den virkelige virkelighed?

Sandheden kan være svær at forholde sig til.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvor er det, Guds sandhed er svær for dig?

5. Samtale på vejen

Tal med Jesus om dine tanker under refleksionen. Sig det så ærligt, som du har tænkt det. Bed Jesus om visdom til at forstå, hvad Han vil sige til dig.