1. Bøn
Jesus, lad det blive tydeligt for mig i dag, at jeg kan gå med hovedet løftet, fordi jeg er fri.
2. Hvilepladsen
Joh. 6, 53-55
3. Betragtning
I Det Gamle Testamente indgik Gud en pagt med Abraham. Abraham gik derefter i tro og tillid til, at Gud ville opfylde sit løfte – at velsigne ham og velsigne jorden gennem ham.
Her taler Jesus om en del af den nye pagt. Denne pagt bliver udtrykt i nadveren, hvor Jesus bekræfter, at Han lever i os og vil holde de løfter, som Han har givet os.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Næste gang du går til nadver…
Før: Overgiv dig og dit liv til Gud.
Under: Mærk efter, hvad det gør ved kroppen at knæle.
Efter: Rejs dig og lev i tillid til Jesu ord: ”…har evigt liv i sig”
5. Samtale på vejen
Jesus, jeg læser om dine løfter om evigt liv. Lær mig i dag og resten af dagen, hvad det betyder for mig.