1. Bøn
Gud, rør ved mig, så jeg ved, at du er nær. Tal til mig, så jeg tør tro dine ord. Tag mig i hånden og gå med mig, så jeg går din vej.
2. Hvilepladsen
Joh. 6, 56-59
56 "De, der spiser mit legeme og drikker mit blod, vil opleve et varigt fællesskab med mig. 57 Jeg lever i kraft af Gud, som har sendt mig, ham som er kilden til alt liv. På samme måde skal de, der spiser mig, leve i kraft af mig. 58 Jeres forfædre spiste manna, som kom ned fra himlen, men det gav dem ikke evigt liv. Anderledes er det med dem, der spiser af det brød, som nu er kommet ned fra Himlen - de skal leve til evig tid.«
59 Alt det her sagde Jesus, mens han underviste i synagogen i Kapernaum.
3. Betragtning
Jesus underviser folk, der kender Det Gamle Testamente og Israels historie. De kender mannaen og ved, hvordan den hver dag reddede liv i ørkenen. Hvis vi hver dag spiser af Jesus - Ordet, der blev kød; Det levende vand; Livet; Brød og Vin – skal vi leve i kraft af Ham.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvilke dele af dit liv savner at leve i kraft af Jesus?
5. Samtale på vejen
”I dine hænder betror jeg min ånd, du udfrier mig Herre, du trofaste Gud.”
(Sl. 31, 6)