El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, gør mig bevidst om Djævelens fristelser og hjælp mig til at overvinde dem.

2. Hvilepladsen

Joh. 7, 1-5

1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa. Han holdt sig borte fra Judæa, fordi de jødiske ledere dér var ude på at slå ham ihjel. 2 Men løvhyttefesten, en af de årlige jødiske højtider, nærmede sig, 3 og Jesu brødre opfordrede ham til at tage til Jerusalem. »Tag med ned og gør nogle flere mirakler, så dine tilhængere kan se dem,« sagde de. 4 »Du bliver aldrig berømt, så længe du gemmer dig i den her afkrog af verden. Hvis du ønsker at blive kendt, må du profilere dig selv noget mere!«
5 Ikke engang hans egne brødre troede på ham.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Mørke skyer er ved at trække op i horisonten. De jødiske ledere pønser på at slå Jesus ihjel. Faktisk var det jo der, det skulle ende for Ham efter Guds egen plan: Med døden på et kors. Noget endnu farligere er i gang. Jesu brødre vil få Ham til tage til Jerusalem og ”spille lidt for galleriet” som mirakelmager. Fristelsen er til at kende igen: ”Hvis du virkelig er Guds søn, så gør stenene dér til brød!” Hallo mand, det ville være en nem vej til popularitet!

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan møder vi fristelsen til at stræbe efter billig popularitet?

Hvordan modstår vi den?

5. Samtale på vejen

Tak Jesus for, at Han ikke forlod den vej, Gud havde bestemt for Ham.
Bed om, at du selv må blive bevaret på den rette vej.