El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Bed om lys og klarhed over Guds vilje, så du kan gennemskue hykleri.

2. Hvilepladsen

Joh. 7, 21-24

21 Jesus ignorerede dem og fortsatte, henvendt til de jødiske ledere: »I siger, at jeg overtræder Toraens lovbud, fordi jeg udførte et enkelt mirakel på en sabbat. 22 Men hvad gør I selv? Overtræder I ikke den samme lov ved at omskære jeres sønner på sabbatten? I forklarer jeres overtrædelse med, at Moses har forordnet, at omskærelsen skal finde sted nøjagtig syv dage efter fødslen - ja, egentlig kommer den forordning ikke fra Moses, men den stammer helt tilbage fra patriarkerne. 23 Hvis det altså er tilladt at foretage omskærelse på et menneskes krop på en sabbat, for at Toraens bud ikke skal blive overtrådt, hvorfor hidser I jer så op over, at jeg på en sabbat gør et menneske rask? 24 Hold op med at dømme så overfladisk. Døm retfærdigt!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

De jødiske ledere anklager Jesus for at have helbredt et sygt menneske på en sabbat, hvor ingen ellers måtte arbejde. Jesu svar er et modangreb: Hvordan kan de så selv tillade omskærelse på en sabbat? Hvorfor har de så travlt med at anklage Jesus, når de ikke selv formår at holde deres sti ren? De dømmer helt overfladisk, når de bare går op i, hvad der er skabt tradition og præcedens for, men ikke spørger efter, hvad kærligheden må byde et menneske at gøre.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

På hvilke områder kan vi i dag stå i fare for at hævde menneskeskabte traditioner på en måde, så det bliver på bekostning af sandheden og af at vise godhed og barmhjertighed mod mennesker?

5. Samtale på vejen

Tilbed Ham, som afslører falskheden og hykleriet i verden. Bed om hjælp til at få fjernet dine egne blinde vinkler for, hvad der er sandt og godt og rigtigt.