El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Evige Gud.
Du er her.
Jeg bekender dit nærvær på dette sted
og i dit nærvær, bringer jeg mit hjerte til ro.
Du kender mig helt.
Du ser mig.
Dine øjne hviler på mig.
Ja, min Gud, i dit nærvær bringer jeg mit hjerte til ro.

Kun hos Gud finder min sjæl ro, fra ham kommer min frelse. Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler (Sl.62).

2. Hvilepladsen

Joh. 9, 1-7

1 Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen.
2 »Mester, hvorfor er den mand født blind?« spurgte disciplene. »Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?« 3 »Ingen af delene,« svarede Jesus. »Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort. 4 Så længe det endnu er ‘dag’, må jeg gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‘nat’, hvor ingen kan arbejde. 5 Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.« 6 Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne 7 og sagde til ham: »Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.« (Shiloa betyder »udsendt«). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Det er interessant at se, hvordan disciplene tænker: Hvem har syndet, siden denne mand er født blind? - For det kan da ikke være fair, at en sådan lidelse rammer en uskyldig mand. Jesu svar er også interessant: ”Det er sket, for at Guds kraft skal blive kendt gennem ham”. Måske har den blinde mand selv tænkt, at han var blind, fordi han havde syndet. Vi ved det ikke, men vi ved, at Jesus tænker på en helt anden måde. Jesus er ikke optaget af at placere skylden, men af Guds kraft. Fokus er ikke på, hvad mennesker har gjort, men på hvad Gud vil gøre. Den sunde form for syndsbevidsthed holder os fast i sandheden, men der findes også et usundt fokus på synd, som har mere at gøre med selvoptagethed end med sandhed. Den blinde mand kan - i mødet med Jesus - blive optaget af noget andet end sig selv og sin lidelse.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvad var det, der fik den blinde mand til at gøre, som Jesus sagde? Hvad kunne have hindret ham i at handle efter Jesu ord?

5. Samtale på vejen

Jesus!
Du er sandhed, og du er lys.
Jeg er ikke sandhed, og jeg er ikke lys,
men jeg må kende dig Jesus.
Jeg må være i din sandhed og i dit lys.

Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind (Sl.37).


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383