1. Bøn
Evige Gud.
Jeg elsker dig,
og jeg ved, at jeg er elsket.
Hvad kan skille mig fra din kærlighed?
Ingenting kan skille mig fra
din kærlighed i Kristus Jesus!
Det er gode nyheder for en synder.
Jeg må leve med dig, Gud.
Du er kærlighed.
Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten (1 joh 4,17-18).
2. Hvilepladsen
Joh. 9, 35-38
3. Betragtning
Manden, som er blevet helbredt, har betalt en høj pris for at vise sin loyalitet overfor Jesus. Han er blevet smidt ud af synagogen og er således blevet forvist fra det sted, hvor mennesker havde fællesskab med hinanden og med Gud. Jesus hører dette og opsøger straks manden. Jesus har omsorg for ham og vil vise sin omsorg i denne situation, hvor han er blevet afvist og har brug for et nyt sted at høre til. Det nye sted, han kan høre til, er ikke som det gamle. Det er et liv i tro på Jesus.
Siden manden mødte Jesus, har han oplevet lidt forskelligt: Han er blevet helbredt, mennesker har undret sig over, hvad der er sket med ham og har vist ny interesse for ham, han er blevet forhørt, og han er blevet smidt ud af synagogen. Det er efter disse begivenheder, at manden bekender sin tro på Jesus. Livet i denne tro er langt det mest uforudsigelige. Det er et liv, hvor man ofte må give slip på kontrollen. Men det er langt det bedste for et menneske. - For det er livet med Gud.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Tal med Jesus.
Vær hos ham og tag imod - uden at præstere.
Lad Jesus være den, der handler. Lad Jesus opsøge dig og vise sin omsorg for dig.
5. Samtale på vejen
Evige Gud.
Jeg takker dig for mit liv.
Jeg forstår, at jeg lever, fordi du har villet det.
Det er ikke tilfældigt, at jeg lever.
Jeg tager imod og takker dig for mit liv.
Min Gud.
Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter (Sl. 100).
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


