El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Jesus, jeg kommer til dig nu. Tak, fordi du kom til mig først og har åbnet vejen mellem os.

2. Hvilepladsen

Johannesevangeliet 12,12-16

Næste morgen gik det som en løbeild gennem Jerusalem, at Jesus nu var på vej. En masse mennesker var kommet til byen på grund af påskefesten, og mange kom til ham med palmegrene i hænderne og råbte: »Hoshana! Velsignet være den, som kommer i Herrens navn - Israels konge!« Jesus fik fat i et æselføl og satte sig op for at ride på det. Derved blev det skriftord opfyldt, som siger: »Frygt ikke, Jerusalem! Se, din konge er på vej, og han rider på et æselføl.« Hans disciple forstod ikke på det tidspunkt, at det, der skete, var en opfyldelse af Skriftens profetier. Først efter at Jesus var vendt tilbage til sin herlighed i Himlen, gik det op for dem, hvor mange af Skriftens forudsigelser, der var gået i opfyldelse for øjnene af dem.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Hoshana! Kongen er kommet til os. Ikke som andre af verdens konger. Men ydmyg og opofrende. Som vores frelser. Vi har intet at frygte! Han er kommet, som han er, og vil være hos dig, som du er.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Sæt dig godt til rette, og træk vejret roligt frem og tilbage. Hver gang du puster ind, mærker du, hvordan du fyldes af Jesus. Luk Jesus ind i dit hjerte.

5. Samtale på vejen

Tak Jesus, fordi han kom, og fordi han er hos dig. Lovpris ham.