1. Bøn
Almægtige Gud. Jeg takker og priser dig for høsten, som er på vej i hus rundt omkring i vort land. Tak fordi du hver dag fornyer og giver liv til markens afgrøder. På samme måde som du fornyer og giver liv til mig.
2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 4,35-38
I siger nok: ‘Der er stadig fire måneder til høsten begynder.’ Men jeg siger jer: Luk øjnene op! ‘Markerne’ er hvide og parate til at blive høstet! Høstfolkene er allerede begyndt at arbejde og få deres løn. De samler afgrøde ind til evigt liv. Den, som sår, skal glæde sig sammen med den, som høster, for her gælder det ordsprog: ‘Én sår, og en anden høster.’ Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med. Andre har slidt i det før jer, men I skal fuldføre det, som de begyndte.«
3. Betragtning
Høsten har været i gang længe i Danmark. Landmanden kigger på sine marker, og vurderer hvornår de er klar til høst. Hvis vejret tillader det, går han straks i gang med høsten. I forhold til Jesus er der altid marker, der i klar til høst. Hvilken glæde det er at være Jesu høstmedarbejder, for de samler afgrøde til evigt liv.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Jesus kalder dig til at være hans medarbejder. Hvordan kan du i dag være Jesu høstmedarbejder?
Prøv at udfordre dig selv.
5. Samtale på vejen
Bed om, at Jesus må åbne dine øjne til at se, hvor der i dag er brug for, at du går, når han kalder dig.