El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Almægtige Skaber,
Lad mig aldrig tørste efter andet end dig!
Giv mig, hvad jeg behøver for at leve dig nær.

Amen

2. Hvilepladsen

Johannesevangeliet 4,13-15a

Jesus svarede: »Drikker man af det her almindelige vand, bliver man tørstig igen. Men drikker man af det vand, jeg giver, vil man aldrig mere tørste. Det vand, jeg giver, bliver som en kilde, der vælder frem med evigt liv.« »Åh, giv mig noget af det vand!« udbrød kvinden.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus er kilden, som aldrig stopper med at strømme med levende vand. Han ønsker at være vores energikilde. Men ikke nok med det, så giver dette livets vand også adgang til Himlen. Det mest fantastiske sted man kan tænke sig. Må jeg i dag sige som kvinden: Åh, giv mig noget af det vand!

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan tror du himlen ser ud? Fuld af grønne enge eller gader af guld? Hvad gør det ved dig i din hverdag at have en himmel i vente, hvor alt skal være perfekt?

5. Samtale på vejen

Tak Jesus for det levende vand, Han giver. Tak Ham, fordi vi har fået Bibelen, hvor vi kan erfare mere af det levende vand. Bed om lyst til at læse mere i Bibelen. Bed Jesus hjælpe dig med at holde Ham for øje i hverdagen.