Klages 3,55-58: Uden noget af mit eget tilbage råbte jeg til dig, Herre.

Udmattet og ussel skreg jeg om hjælp, og du hørte mine tryglende bønner.

Uden at tøve kom du mig til hjælp og trøstede mig med et: »Vær ikke bange!«

Ved at høre min bøn, Herre, har du reddet mit liv.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Israels folk oplevede at være i den dybeste nød, og derfor råbte de om hjælp. De havde ikke flere ressourcer at byde ind med, men du mødte dem. Du hørte deres råb og kom nær. ”Frygt ikke mennesker og ulykker, for jeg er hos jer”. Det var dit svar.

Refleksion

På nødens dag viser det sig, hvem man råber til efter hjælp. Men vi er inviteret helt tæt på vores far på alle slags dage. Og sammen med ham behøver vi ikke at frygte noget som helst. Vi må i stedet løfte vores hoved, fordi vores forløsning nærmer sig.

Far, vis mig, at du er helt tæt på mig, og lad mig høre, at jeg ikke har noget at frygte sammen med dig.