1. Bøn
Der er så meget mørkt i verden. Der er også så meget mørke i mig. Lys du for mig, Gud. Jeg behøver din hjælp.
2. Hvilepladsen
Kol 1, 13
Han har jo frigjort os fra mørkets magt og ført os ind i sin elskede Søns rige
3. Betragtning
Der er to riger i verden. Du må have lov at høre til hos Jesus og dermed vende ryggen til mørkets magt
4. Udsigtspunktet
Meditation
Jeg har vist for længe haltet til begge sider. Jeg har brug for at vende ryggen til alt det onde og holde mig tæt til Jesus, som er Livet, og som står for kærligheden.
5. Samtale på vejen
Jeg forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige og på Jesus Kristus, hans enbårne søn.