El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, jeg takker dig for, at du har vist dig for os i Jesus. Tak, Jesus, at du på korset har forsonet alt på jorden og i himlen – også mig – med Gud. Hjælp mig til at se, at det er sandt.

2. Hvilepladsen

Kolossenserbrevet 1, 19-20

Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

I Jesus ser du Gud selv. Ikke kun noget, men det hele – ja, Jesus er Gud selv. ”Jeg og Faderen er et”, siger Jesus. Vi mennesker er syndere og dermed under Guds vrede, men Gud ville forsone sig med os. Det krævede et offer. Jesu død på korset er det offer. Gud ofrer Gud til Gud. Dermed har vi fred med Gud. Ja, Jesus er vores fred.

4. Udsigtspunktet

Meditation

”For det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser”. Lad dig forlige med Gud.

5. Samtale på vejen

Tak Gud for Jesu død på korset.