El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, vis mig din herlighed – Kristus i mig.

2. Hvilepladsen

Kol 1,27-28: Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse også gælder for ikkejøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid. Når vi fortæller jer om Kristus, gør vi det med Guds visdom. Vi underviser og retleder jer alle sammen med det formål, at hver enkelt af jer må nå frem til fuld modenhed i Kristus.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

At kunne se Guds herlighed indebærer, at vi kan komme tæt på Gud og være i hans nærhed. De gode nyheder er, at det kan vi alle. En gang kom jøderne til templet i Jerusalem for at være i Guds nærhed. I Kristus har vi alle den mulighed. Han er vores håb og vores fremtid. Han ønsker, at intet menneske skal leve uden at kende den sandhed.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvad betyder det for dit syn på dig selv at høre, at Jesus er dig så nær, at han vil bo i dig? Det er en hemmelighed, men den skal ikke holdes hemmelig. Hvordan bliver det synligt, at dit liv hænger sammen med Kristus?

5. Samtale på vejen

Tak Gud for hans herlighed, som overvælder os. Den kan synes for stor og for svær at fatte. Begynd med at takke ham for den, så du lader det trænge ind og fortrænge din tvivl.