1. Bøn
Herre, jeg priser dig af hele mit hjerte! Tak at du har frelst mig!
2. Hvilepladsen
Luk 1,26-27
Maria svarede ved at bryde ud i lovsang:
»Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
Jeg fryder mig over Gud, min Frelser
3. Betragtning
Da Gud kalder Maria, sker der en omvæltning i hendes liv. Hun træder ind i en tjeneste, som både bringer lykke, men samtidig også smerte.
Der må have været mange, som ikke troede på hende, når hun sagde, at undfangelsen var sket ved Helligånden - hun var stadig jomfru. Hun stod alene med troen og havde ingen beviser at fremføre.
Et menneske står ikke alene med opgaven, når Gud kalder. Vi kan ikke klare alting selv. Derfor er det fantastisk at se, at Maria takker Gud og ophøjer ham efter kaldelsen.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Tag ved lære af Maria. Påkald Herren som din frelser! Herren har frelst dig. Derfor kan du fryde dig over Gud og prise hans navn. Gør du det, kan ingen eller intet tage glæden ved kaldet fra dig.
Ved du, hvad dit kald er? Bed Gud om at vise, hvilken tjeneste du skal gå ind i.
5. Samtale på vejen
Lovpris Gud, din frelser! Tag evt. udgangspunkt i salme 103,1-5: "Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal ophøje hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger. Han tilgiver alle mine synder og helbreder alle mine sygdomme. Han frier mig fra dødens gab, velsigner mig med sin nåde og godhed. Han mætter mig med gode gaver, jeg får min livskraft igen som ørnen."