Luk 15, 17

Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: ‘Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Hvad skal der til, for at et menneske går i sig selv, sluger sin egen stolthed og vender om til sin rette Far? For ”den fortabte søn” var det blandt andet hungersnøden og den sult, han oplevede, da han sad i sin svinesti. Det afgørende er ikke, hvad der udløser det. Det afgørende er, at vi gør, som han gjorde: at vi går i os selv, erkender vor egen fortabthed og beslutter os for at gå hjem til Far. Sådan som vi lever langt væk fra Faderhuset, er vi ikke bestemt til at leve. Der er noget langt højere og bedre, der kalder på os, en sand overflod, som vi kun kan finde et eneste sted.

Aktion

Meditation

Se den fortabte søn for dig, som han sidder i svinestien. Forestil dig lugten, som fylder hans næsebor. Mærk hans sult og længsel og følg ham i hans overvejelser om det liv, han lever - i forhold til det liv, der kalder på ham.

Hjælp mig, Herre, til at se sandt på min situation: at vel er jeg fortabt i mig selv, men jeg er født og bestemt til noget langt større og bedre end leve i denne verdens ”svinesti og hungersnød”.