1. Bøn
Gud, tak at du sendte din søn til jorden! Tak at du bragte fred til os.
2. Hvilepladsen
Luk 2,14
3. Betragtning
Englenes budskab er klart og fantastisk! De lovpriser Gud. Gud fortjener vores lovsang og vores fokus.
Vi skal lovprise ham, fordi Han har skabt fred. Her menes ikke, at al krig på jorden er forsvundet. Nej, vi ser stadig krig overalt i dag: I Syrien, i Paris, i familier og i de bedste venskaber.
Men disse vers handler om, at Han rækker ned til mennesker med en ny gave. Et lille barn, som ikke ligner noget særligt, men ikke desto mindre et barn, som senere vil skabe en eviggyldig frelsesvej mellem Gud og dig.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Du er blevet fredens barn, fordi Jesus har fjernet din synd. Når Gud ser på dig, ser han et retfærdigt fredens barn.
Hvad betyder det for dig, at du kan kalde dig "fredens barn"?
5. Samtale på vejen
Lovpris Gud, for han har bragt fred til mennesker.