1. Bøn
Herre, jeg er som et tomt kar, som længes efter af fyldes. Herre, fyld det!
2. Hvilepladsen
Luk 24, 1-8
Link til autoriseret oversættelse af Bibelen
Jesus genopstår
3. Betragtning
Kvinderne, der har fulgt Jesus, er på vej ud for at sørge over tabet af deres Mester. De er naturligvis forfærdede over, at der er åbent ind til graven. De kan gå lige ind. De bliver mødt af engle, der minder dem om, hvad Jesus allerede har fortalt dem, men kvinderne har tydeligvis ikke forstået, hvad det er, at Jesus har fortalt dem tidligere. Budskabet er klart: HAN ER OPSTÅET!!!
4. Udsigtspunktet
Aktion
Meditation
Forestil dig, at du står i gravhaven. Du ser, at stenen foran graven er skubbet til side. Du går ind i graven. Modsat din forventning ligger Jesus der ikke. Du bliver mødt af engle. Hvad minder de dig om?
5. Samtale på vejen
Kære Jesus. Tak at du ikke længere ligger i graven. Tak, at du opstod og lever den dag i dag. Mind mig om, at graven er tom - at min grav er tom.