Luk 8,4-8: Folk fra alle byerne i nærheden opsøgte Jesus, og en dag, da en stor folkeskare var samlet, fortalte han følgende historie: En landmand gik ud for at så korn på sin mark. Da han strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, hvor det blev trådt ned, og fuglene kom og spiste det. Noget af kornet faldt på stengrund. Så snart planterne kom op, visnede de, for der var for lidt væde i jorden. Noget af kornet faldt på steder, hvor der også var tidselfrø. Tidslerne voksede op og kvalte de små kornplanter. Men noget af kornet faldt i god jord og gav et udbytte på 100 gange så meget, som der var sået. Da Jesus var færdig med historien, råbte han: Lad dem høre, som har øre.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Gennem sit ord vil Gud skabe tro på ham. Han ønsker at det, som ordet siger, må præge dit liv, så du lever i tillid til ham. Men Guds ord er som sædekorn. Det kan spire og vokse, men det kan også kvæles, visne og dø. Det sker, når vi flytter fokus fra Gud og hans stemme ind i vores liv. Så mister vi tilliden til ham, og troen bærer ikke frugt i vores liv.

Refleksion

Hvilke bekymringer får plads i dit liv, så fokus flyttes fra Gud og hans ord, som taler ind i dit liv. Hvilke prioriteringer kommer først og stjæler Guds førsteplads og dermed også frimodigheden i dit liv? Hvordan kan du indrette dig, så det ikke sker?