Lukasevangeliet 24,44-47

Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre. Pludselig blev det kraftige forhæng udenfor indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem. Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: »Far, jeg betror dig min ånd!«. Med de ord udåndede han. Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: »Den mand var i virkeligheden uskyldig!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Mørke overalt. Mørke i himlen og på jorden. Den uskyldige er fordømt. Verdens frelser er hjælpeløs. I sin hjælpeløshed lægger han sin ånd i Guds hænder og dør.

I samme øjeblik banes vejen for de skyldige til det allerhelligste. Den uskyldiges død bliver de skyldiges hjælp. Der bliver lys i mørket.