El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, lær du mig stilhed og bøn! Tak, at du viser os vejen til dig og vores Far i himlen. Hjælp mig at finde ro i hverdagen til samtale med dig.

2. Hvilepladsen

Mark 1,35: Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus, Guds egen søn, havde også brug for at være alene for at tale med sin Far. Derfor måtte han meget tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, og hans disciple sov, finde et bedested, hvor der endnu ingen mennesker var kommet. Somme tider søgte han op i bjergene og fandt dér et øde sted med ro og stilhed.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Det er i dag Store Bededag, så brug dagen til blandt andet at være i samtale med din himmelske Far. Tænd f.eks. et lys og stil et kors eller en ikon foran dig. Formulér en takkebøn, en forbøn, og lyt i stilhed. Bed for din familie, for Folketinget og regeringen og om fred i verden. Slut gerne med Fadervor.

5. Samtale på vejen

Du kan gå en tur og tale med Gud om alt, hvad du har haft i tankerne. Tak for bønhørelse og tak for fællesskabet i din kirke.