El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, tak, fordi du møder mig, som jeg er, og der hvor jeg er. Hjælp mig til at høre, når du kalder, og lad mig i dag handle på dit kald til mig.

2. Hvilepladsen

Mark 1,16-18

En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. »Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!« råbte Jesus til dem. Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Simon og Andreas startede dagen som almindelige fiskere - men sluttede dagen som menneskefiskere. Vildt karriere-skift, men de to brødre kunne åbenbart ikke overhøre Jesu kald. Det havde mødt dem på en måde, som de ikke kunne lade være med at blive påvirket af. De hørte. De forlod. De fulgte. Hvad gør du, når nu Jesus også siger til dig: ”Kom til mig!” Kan du lade det gå upåvirket hen?

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvad gør du for at høre Jesu kald? Er der noget, du skal forlade for at følge ham? Tænk på, hvem i din omgangskreds du med fordel kan følges med som discipel, som er med til at holde dig skarp på Jesu kald.

5. Samtale på vejen

Tal med Jesus om, hvilke mennesker du er kaldet til at ”fiske”. Tak ham for, at han kan og vil bruge dig som discipel. Bed Helligånden om udrustning til at stå i tjeneste for ham.