El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre Jesus Kristus! Jeg tror på dig. Du er min eneste hjælper. Dig anråber jeg i al min nød. Herre, om du vil, kan du hjælpe mig. Men om du ikke vil, da vil jeg for dit navns skyld gerne tåle dette kors. Amen. (Bøn fra Salmebogens Bønnebog.)

2. Hvilepladsen

Mark 1,29-31

Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus har al magt i hele verden – han er almægtig! Han har også magt over alle slags sygdomme, dårligdomme og selv det mindste ildebefindende. Derfor kan vi roligt gøre som Simon og fortælle Jesus om de sygdomme, vi kæmper med. Nogen gange helbreder Jesus, nogen gange gør han ikke. Det bedste er, at vi kan stole på, at Jesus har det store overblik – og han går med os hele vejen, både i livets solskinsside og i livets skyggeside.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Mediter i dag over Jesus som den store helbreder. Tør du virkelig tro på, at han kan helbrede alle sygdomme ved blot at tage din hånd? Søg først og fremmest Jesus i alle livets forhold.

5. Samtale på vejen

Bed i dag for en som er syg. Tal med Gud om de problemer, der fylder i dit liv lige nu. Læg alt i Jesu hænder.