El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud Helligånd! Vi beder dig om at du vil gøre underet igen og igen. Skab troen på Jesus i vores hjerter. Giv os frimodighed til at fortælle om din nåde til mennesker vi møder i vores hverdag.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 10,24-27

De stirrede forfærdet på ham. Jesus gentog: »Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom. Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.« Disciplene var rystede. De kunne ikke tro deres egne ører, men sagde til hinanden: »Hvem kan så få det evige liv?« Jesus så på dem og sagde: »Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud, for Gud kan gøre alt.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Det er ikke kun rige der har svært ved at komme ind i Guds rige. Der skal nemlig et under til – det understreger billedet med kamelen og nåleøjet. Det er umuligt hvis ikke Gud gør det.

Adgangsbillet til Guds rige og det evige liv gives af nåde og gives dem der står tomhændede over for Gud.

Gud elsker at gøre det under at skabe troen i et menneskehjerte!

4. Udsigtspunktet

Aktion

Rigdom kan blive til velsignelse når den deles med andre. Hvem kan du i dag glæde med en gave?

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om hvordan det du ejer, kan blive til velsignelse i stedet for til forbandelse for dig.