El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig på evigheds vej!” (Salmernes Bog 139,23-24)

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 10,31

Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.«

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi kan gøre os mange tanker om hvem der er store, og hvem der er små. Hvem der er pæne og ordentlige, og hvem der er mindre pæne. Hvem der er retfærdige, og hvem der er syndere. På Jesu tid gik skellet blandt andet mellem de skriftkloge og farisæerne og så tolderne og synderne.

Jesus ser til hjertet – og så kan det se meget anderledes ud end for en ydre betragtning. I Guds rige er de store dem som er små og hjælpeløse og ved sig afhængige af Guds nåde.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Vi kan have tendens til at dømme og bedømme mennesker, måske for selv at klare frisag. På hvilken måde kan det være ødelæggende for os selv og andre?

5. Samtale på vejen

Tak Gud for at dommen tilhører ham!