El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus! Tak fordi at du fuldførte din mission og virkelig døde og opstod for os. Tak! At selv om du var bange i Getsemane have, så bad du alligevel Gud om at lade sin vilje ske.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 10,32-34

Jesus og disciplene fortsatte nu deres vandring ind mod Jerusalem. Jesus gik forrest, mens hans ledsagere sakkede bagud. Disciplene var stadig rystede, og de andre, som fulgte med, var bange. Jesus kaldte nu sine 12 disciple til sig og fortalte dem igen om det, der skulle ske med ham. »Når vi kommer til Jerusalem,« sagde han, »vil Menneskesønnen blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde. De vil dømme mig til døden og udlevere mig til romerne, som vil håne mig og spytte på mig. Jeg vil blive pisket og til sidst slået ihjel. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

”Jesus gik forrest”. Det gjorde han dengang, og det gør han i dag. Det er trøsten til bange og rystede disciple til alle tider.

Jesus gik forrest en gang for alle da han i påsken lod sig korsfæste, og da han tre dage senere blev levende igen og dermed brød dødens magt. Som Guds børn har vi del i både hans død og opstandelse.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

På hvilken måde, skal Jesus have lov til at gå foran dig i dag? Er der for eksempel bekymringer der skal kastes over på ham? (1. Petersbrev 5,7).

5. Samtale på vejen

Jesus er Guds påskelam – giv ham ære og tilbedelse.