El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, jeg takker dig fordi du også er en levende Gud i dag. Hjælp mig til at tro på dig.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 11,20-22

Næste morgen kom de forbi det figentræ, som Jesus havde forbandet, og disciplene lagde mærke til, at det var visnet fra roden af. Peter huskede, hvad Jesus dagen forinden havde sagt til træet, og han udbrød: »Se, Mester! Det figentræ, du forbandede, er visnet!« Jesus svarede sine disciple: »Ja, I må have tro til Gud.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Peter virker overrasket over at figentræet er visnet. Det kan virke skørt at han bliver overrasket over, at Jesus har magt til at få figentræet til at gå ud. Peter har fulgtes med Jesus længe og set ham gøre mange andre utrolige ting, som at få blinde til at se, døde til at blive levende og storme lægge sig. Jesus regerer på Peters forundring ved at sige han må tro på Gud.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Har du også nogen gang svært ved at tro på at Gud kan lave mirakler? Hvad gør du når du tvivler på Guds magt? Kommer du til Jesus med det ligesom Peter gjorde?

5. Samtale på vejen

Tak Gud for at han har al magt i himlen og på jorden. Tak ham for at han kan bryde tyngdeloven og naturkræfterne efter sin vilje. Fortæl ham hvis du synes det er svært at tro på han store magt, og bed ham om at hjælpe dig til at tro.