1. Bøn
Min herre, min Gud. Du er ikke Gud for de døde, men for de levende! Dine ord er ikke døde, men levende. Åbn dine ord for mig så jeg kan mærke at du på ny blæser din livsånde ind i mig.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 12,26-27
Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: ‘Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud!’ Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.«
3. Betragtning
Jesus irettesætter her nogen som ikke troede der fandtes et liv efter døden. Gud er ikke Gud for de døde, men for de levende, og da han præsenterede sig som Abraham, Isak og Jakobs Gud, vidner det om at disse tre ikke var døde, også selvom de på det tidspunkt var gået bort.
Der er altså et liv efter døden. Gud planter et håb for os om at vi skal leve sammen med ham – også efter døden.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
En pilgrim kan fare vild. De som Jesus her irettesatte, var kommet på vildspor ved deres tro på at der intet liv er efter døden. Tror du på et liv efter døden?
5. Samtale på vejen
Gud gør levende. Gud er levende. Tak Gud for livet – bed om at det må blive levet på en måde der tjener Gud, og de mennesker der er omkring os. Tak Gud for håbet om det evige liv vi får givet gratis i troen på Jesus.