1. Bøn
Kære Gud, tak fordi du elskede verden så meget at du sendte din søn til jorden, for at vi kunne få frelse og evigt liv hos ham. Vi bekender at vi ikke altid elsker på den måde du har kaldet os til. Tilgiv os, og lær os at elske dig og vores medmennesker.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 12,32-34
»Ja, Mester,« svarede den skriftlærde. »Det er rigtigt, når du siger, at Herren alene er Gud, og der er ingen anden Gud. Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv - det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.« Da Jesus hørte mandens svar, udbrød han: »Du er ikke langt fra Guds rige!« Derefter var der ingen, der havde mod på at stille Jesus flere spørgsmål.
3. Betragtning
En mand er tæt på Guds Rige. Han forklarer at det som virkelig tæller dér, er kærligheden til Gud og mennesker. Brændeofre brugtes til at sone synd og søge forsoning med Gud, og de var en vigtig del af den israelske religiøse identitet. Her får vi at vide at der findes noget som er endnu mere værd end dem: Nemlig kærligheden til Gud og mennesker.
Den kærlighed, som er et ekko af den kærlighed Gud selv har til os, bringer os tættere på Guds Rige. Som pilgrim på vandring finder vi hermed både en vej og et mål: At elske Gud og mennesker er vejen hen mod målet, Guds Rige. Men denne vej vandres i lyset af tilgivelsen i troen på Jesus – vi magter nemlig ikke selv at elske, men elsker ud fra den tilgivelse vi har i ham.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Vi elsker af os selv ikke tilstrækkelig, men er afhængig af Guds kærlighed til os som kilde til kærligheden. Bed Gud om at give kærlighed. Tænk også over om der er personer du har svært ved at elske – tænk over om det er tid til at række ud til dem i kærlighed.
5. Samtale på vejen
Tak Gud for hans store kærlighed der gjorde at Jesus kom til Jorden for at frelse mennesker. Bed om at den kærlighed må sætte et ekko i gang, så du kan finde glæde, kærlighed og overskud til at elske din næste.