El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, du er Konge og Herre. Jeg ved du er her, usynligt. Jeg tror at du en dag vil vise dig synligt igen for hele verden, og jeg og alle skal erkende din magt. Tak Jesus, at du vandt over døden.

Helligånd, jeg beder om din vejledning nu.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 13,24-27

Efter den tids frygtelige trængsler vil solen blive formørket og månen holde op med at skinne. Stjernerne vil falde ned, og himlens kræfter komme ud af balance. Da vil man se Menneskesønnen komme til syne i skyerne med kraft og megen herlighed, og da vil jeg sende mine engle ud, for at de kan samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Den sidste tid og dommedag - jordens sidste dag - beskrives som mørk, truende. Alt vi kender til som normalt bliver sat ud af spil, selv planeter og himmellegemers balance. Se hvordan Jesus' magt og herlighed står i stor kontrast til det.

Jesus siger: "Når I ser alt dette, så løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig"

4. Udsigtspunktet

Meditation

Mærk de mørke og svære oplevelser i dit liv. Din egen sygdom, et svært farvel, et døende familiemedlem, ensomhed og smerte.

Forestil dig at Jesus kommer igen. Han er omkranset af stærkt lys. Han går dig i møde!
Mærk hvordan du for altid kan sige farvel til ensomhed, sygdom og død.

5. Samtale på vejen

Tak og pris Jesus fordi han har vundet over al ondskab og al død. Fortæl ham om de ting du glæder dig til at blive befriet fra. Bed for de mennesker du ønsker Jesus skal nå at få med til det gode liv på den nye jord.