1. Bøn
Jesus, lad mig aldrig lukke mig så meget for din kærlighed at jeg ikke vil eller kan se dit kærlige blik. Tak at din nåde er ny hver morgen og din trofasthed hver aften.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 14,21
Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.«
3. Betragtning
Jesus er ualmindeligt alvorlig i dagens vers. Judas var en af Jesu 12 disciple og havde fulgt ham i årevis. Alligevel fik noget i Judas ham til at forråde sin læremester, ven og frelser. I Bibelen har vi dog også grund til at tro, at selv ikke det værste svigt, egoisme eller forræderi kan ændre vores skaber og frelsers ønske om fællesskab med os.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
For Jesus er både Himmelen og Fortabelsen en realitet. Begge dele overgår vores fatteevne. Hvad tænker du om dem? Er de en del af din horisont eller helt ude af dit verdensbillede?
5. Samtale på vejen
Del med Jesus hvilke tanker du sidder med akkurat nu.
Tak ham for at din flod af synd aldrig er dybere end hans strøm af nåde.