1. Bøn
Jesus, jeg takker dig fordi du valgte at komme til jorden. Tak, at du lagde dit liv i menneskers hænder så vores liv kunne lægges i dine.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 14,39-42
Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før. Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar. Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: »Nå, I sover stadig og hviler jer! Nu er det overstået! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold. Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.«
3. Betragtning
Jesu tid var kommet. Nu skulle Guds plan udføres. Lige siden mennesket blev smidt ud af Paradisets Have har Gud gentagende gange lovet at han ville sende en frelser. En frelser som ville vinde over det onde og genoprette Paradis. Den frelser er Jesus. Han har overvundet det onde og når han kommer igen, skal mennesket atter gå i Paradisets have.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Det er fantastisk at vi en dag skal bo i Himmelen sammen med Gud, men det kan også være smertefuldt at tænke på de venner og familiemedlemmer som ikke kender Jesus. Lav en lille liste på 1-5 personer som du gerne vil bede Gud om særligt at møde den næste uge. Sørg for at have listen et sted hvor du ser den dagligt fx som note på din telefon, ved din computer, køleskabet eller på badeværelsesspejlet. Bed for dem hver gang du ser listen.
5. Samtale på vejen
Tak Jesus for at du har Himlen med fest og fællesskab sammen med ham i vente. Tak ham for at han er som en god hyrde der altid lede efter de af sine lam som er blevet væk. Bed Jesus møde de personer du har skrevet på din liste i dag.