El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, tak at du kender mig bedre end jeg kender mig selv.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 14,69-72

Da pigen lidt efter så ham dér, råbte hun til de omkringstående: »Ham dér er en af dem.« Atter benægtede Peter det. Lidt senere sagde de, der stod omkring ham: »Du er bestemt en af dem, for man kan høre på dig, at du er fra Galilæa!« Peter benægtede det igen og sagde: »Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand, I taler om!« I det samme hørtes endnu et hanegal, og Peter huskede pludselig, hvad Jesus havde sagt: »Inden hanen galer anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.« Og han brød sammen i gråd.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Aftenen inden korsfæstelsen under det sidste måltid som Jesus havde med sine disciple, havde Peter stolt proklameret at han aldrig ville svigte Jesus, og at han sågar var klar til at gå i døden sammen med Ham. Under et døgn senere fornægtede Peter Ham tre gange. Jesus vidste det. Han kendte Peter bedre end Peter kendte sig selv. Sammen med Gud bliver vi tvunget til at se os selv som vi virkelig er, og det kan gøre ondt. Men Gud ser altid først på os med kærlighed, selv når vi har nægtet at se sandheden om os selv i øjnene.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Når vi lærer Gud bedre at kende, så lærer vi også os selv bedre at kende. Tør du stole på at Gud kender dig bedre end du kender dig selv? Tør du se dig selv i øjnene? Tag et øjeblik og tænk på hvordan Gud ser på dig med kærlighed, selv når du hverken lever op til andres eller egne forventninger.

5. Samtale på vejen

Bed Helligånden om at vise dig mere af hvem Gud er, og hvem du selv er. Tak Gud for Hans trofaste kærlighed og for at Han elsker dig uanset dine fejl og mangler.