1. Bøn
Gud, aldrig vil jeg helt forstå Golgatas mørke, og aldrig vil jeg forstå mørket i mit eget liv og denne verden. Men tak at jeg altid kan stole på dig, og at din kærlighed er over mig, ligesom den er over denne verden som du længes efter at genoprette.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 15,22-24
De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder »Hovedskalsstedet«). Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.
3. Betragtning
Hvad er der at sige? Brutaliteten over Jesu død overgår hvad ord kan rumme. Det samme gælder al den ondskab og smerte som vi ser, nærmest uanset hvor vi vender blikket, i den brudte verden vi lever i.
Men vi ved at beretningen om Jesus ikke sluttede der på Golgata. Vi ved at han tre dage efter genopstod og dermed havde besejret døden og mørket. Det samme må vi huske på i forhold til det der føles dødt i vores liv. Det sidste er ikke fortalt endnu.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Tænk i dag på de ting som gør ondt. Det der smerter. Det som virker dødt. Føl smerten og hav mod til at være i den i et øjeblik. Du er ikke alene. Gud er her også. Tag en dyb indånding og mærk at Guds nærvær fylder dig. Kast så dine byrder fra dig. Ryst dem af dig. Måske ved helt konkret at ryste dine skuldre. Åbn dine hænder foran dig, og modtag det liv som strømmer fra Gud - liv i overflod.
5. Samtale på vejen
Tak Gud for det liv som Han giver. Tak Ham fordi døden ikke længere har det sidste ord. Bed Ham om altid at minde dig om det liv som er i Ham.