Markusevangeliet 15,6-11

Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord. Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede. »Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?« spurgte Pilatus. Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten. Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Folkeskaren ønskede Jesus skulle dø frem for en morder. Barabbas blev befriet på bekostning af Jesu liv. Det er uretfærdigt, og det er svært ikke at blive harm på Jesu vegne. Men det er ikke anderledes med Barabbas end det er med os. Vi, som er skyldige, går fri, og Jesus døde i stedet os.

Meditation

Forestil dig du er Barabbas. Du hører Pilatus spørge folkeskaren om du eller Jesus skal dø. Du ved du er skyldig. Du ser hen på Jesus. Han ser dig lige i øjnene med kærlighed i blikket. Hvad tænker du? Hvad gør det ved dig? Nu hører du folkeskaren råbe at du skal sættes fri. En bølge af lettelse og vantro vælter ind over dig da fangevogterne tager lænkerne af dig. Hele tiden kan du mærke Jesu kærlige øjne hvile på dig. Du er fri! Hvad nu? Hvad gør du nu? Tænk over hvad det betyder for dit liv at du har fået frihed, mens Jesus døde i dit sted.

Start med at takke Gud for din frihed. Bed så Gud vise dig hvad du kan gøre i dag for at ære den frihed og Jesus for det han gjorde for dig. Gå igennem dagen med det i din bevidsthed.