El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, tak fordi du er Guds søn og min frelser!

2. Hvilepladsen

Mark 3,9-12

Jesus gav sine disciple besked på at holde en båd klar, så han kunne gå om bord i den, hvis han blev for voldsomt trængt af folkeskaren på bredden. For han helbredte så mange mennesker, at de syge pressede på fra alle sider for at røre ved ham. Når de, som var plaget af dæmoner, så ham, faldt de på knæ foran ham og skreg: »Du er Guds Søn!« Men Jesus forbød dem strengt at røbe, hvem han var.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Alle presser på for at komme tæt på Jesus, så de kan røre ved ham. Der var også folk, som var plaget af dæmoner, og disse måtte i mødet med Jesus bekende, hvem han virkelig er – Guds søn! Men Jesus beder dem holde mund, fordi de ikke genkender ham for det han også er – frelser. Det er ikke nok bare at vide, at Jesus er Guds søn, vi må også tro på ham som frelser!

4. Udsigtspunktet

Meditation

Læn dig tilbage, luk øjnene. Se dig selv ved korset fod. Mærk træets hårdhed og kig op på din frelser, som hænger der for din skyld!

5. Samtale på vejen

Tak Jesus, fordi du valgte korsets vej for min skyld! Du er Guds søn, og du kunne have valgt en anden vej. Men du valgte døden på et kors og gav dermed mig liv. TAK!