1. Bøn
Jesus, hjælp min vantro. Jeg tror på dig. Du har givet mig livet, og jeg ønsker at være din!
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 6, 4-6
Jesus sagde da til dem: »Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by, i hans hjem og i hans familie.« Han kunne ikke gøre nogen særlige undere iblandt dem, men lagde kun hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig meget over deres mangel på tro. Derefter gik han videre til landsbyerne deromkring og underviste folk.
3. Betragtning
Jeg tænker på hvor ondt det må have gjort på Jesus at være set ned på af de mennesker han har kendt længst. Hvor svært må det have været for ham at netop de mennesker han kendte så godt ikke ville modtage den gave han var kommet med. Den største gave af dem alle.
Det gør ondt når vigtige mennesker omkring os ikke vil høre om Gud og Jesu – når man føler man går forgæves til dem med budskabet over alle budskaber.
Og Jesus VAR og ER netop det vigtigste budskab i verden - også i dag. Men vi er nødt til at tillade ham at han bliver en del af vores liv og tro på ham, og det han har gjort for os. Ellers kan han ikke trænger ind til os med hjælpen og undervisningen.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Bed for de mennesker omkring dig der ikke kender Jesus. Bed for de mennesker som du hver dag møder. At de igennem dig og dine handlinger må møde den levende Gud.
5. Samtale på vejen
Kære Gud, jeg priser dig fordi du har givet mig troen på dig. Vær du mig nær når jeg mister fokus og kigger fra dig. Jeg tror – hjælp min vantro.