Markusevangeliet 7, 17-19

Jesus gik derefter ind i det hus, hvor han holdt til, for at slippe bort fra folkemængden, og hans disciple spurgte ham, hvad meningen var med det billede. »Forstår I stadig ingenting?« sagde Jesus. »Så hør her: Det er jo ikke den mad, som udefra kommer ind i et menneske, der gør et menneskes tanker urene, for maden kommer ned i maven og forsvinder ud igen.« Ved at sige det erklærede han, at al slags mad var acceptabel i Guds øjne.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Mennesket kan ikke forhindre syndens indgreb i tanker og handling. Vi er gennemsyrede af synden og står hjælpeløse i forhold til at gøre os frie af den ved egen kraft. Kun ved at leve tæt ved Gud og lade ham sætte fingeren på de ”ømme” punkter, kan vi blive mere bevidste om hvordan vores mørke sider og svagheder styrer os. Men vi må lade Ham rense os. Gud er ikke interesseret i at vi opretholder en fiks facade overfor ham: Vi snyder os selv hvis vi ikke slipper Gud helt ind, for han ved allerede hvad der findes i vores dybder. Han har selv skabt os og kender alle hovedindgange og bagindgange, ja bedre end vi selv gør. Men han vil ikke tvinge sig vej derind. Han elsker os højt nok til at vente på en ydmyg bøn efter ham.

Meditation

Luk øjnene, og forestil dig at dit indre ser ud som et hus med mange rum. Nogle rum er lyse og pæne, andre rum er mørke og dystre: Alle rum afspejler dine inderste tanker, din adfærd, dine drømme og længsler. Jesus står ved fordøren og banker forsigtigt på døren. Han afventer dit svar, din indbydelse til at komme ind. Vil du lukke ham ind? I så fald, hvordan har du det med at stå ansigt til ansigt med ham i døråbningen?

Tal med Gud om ”dine ømme punkter” som du helst skjuler for dig selv, for Ham og for alle andre. Bed ham om at gøre dig fri af dem.