1. Bøn
Herre, tak fordi jeg må være dit barn, og du passer på mig.
Tak, at du holder fast i mig og giver mig kræfter til at leve mit liv.
Hjælp mig til at sige ”JA” til dig og fjern min tvivl.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 9,24
»Jeg tror!« råbte faderen. »Hjælp mig til ikke at være vantro!«
3. Betragtning
Denne far kaster sig ud på dybt vand og råber til Jesus ”Jeg tror”, selvom han åbenbart stadig ikke føler sig fuldstændig sikker. Eller måske han bare havde rigtig svært ved at tro, men gerne ville. I hvert fald havde han fundet ud af at han havde brug for Jesus hjælp til at blive holdt fast i troen. Det samme gælder for os i dag. Kun med Jesus hjælp kan vi blive i troen på ham.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Mediter over den korte sætning ”Jeg tror – hjælp min vantro”. Gentag sætningen i dit hoved, fx ”Jeg tror” mens du trækker vejret roligt ind, og ”hjælp min vantro” mens du puster langsomt ud. Fortsæt sådan et par minutter, gerne længere.
5. Samtale på vejen
Tak Gud for at han vil holde dig fast i troen. Bed ham om at du må blive ved med at tro på ham, og at han vil vise dig hvordan du kan komme til at leve tættere på ham.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


