1. Bøn
Jesus, tak fordi du har vist os din plan for os; at vi skal frelses fra døden.
Tak at du har hjulpet mig til at forstå at du er Messias, at du kan frelse mig.
Hjælp mig til at tro på at jeg er frelst fordi du døde for mig.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 9,30-32
Jesus og hans disciple forlod derefter den egn og vandrede gennem Galilæa, hvor de søgte at undgå for megen opmærksomhed, for Jesus var optaget af at undervise sine disciple. Han sagde bl.a. til dem: »Menneskesønnen skal snart gives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag genopstår jeg fra de døde.« Disciplene fattede ikke, hvad han snakkede om, men de kunne ikke lide at spørge ham om det.
3. Betragtning
Jesus bruger her en stor del af hans sidste tid på jorden til at snakke med disciplene. Vi kan lige forestille os hvordan han på bedste pædagogiske manér har forsøgt at få disciplene til at forstå hvad kristendommen egentlig går ud på. At Jesus skulle dø, og at han skulle opstå igen – fordi det var nødvendigt for at redde os og dem. At han ville dø af kærlighed til os, og at han ville besejre døden og stå op igen, så vi en dag kan opstå sammen med ham.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, hvor tæt disciplene faktisk var på Jesus, og alligevel overså de noget der var så centralt for Jesus. Hvad betyder det for dit daglige forhold, din bibellæsning? Kan du også misforstå Jesus? Og hvad vil du gøre for at undgå det?
5. Samtale på vejen
Tak Jesus for at han har gjort alt det der skal til, for at du kan blive frelst. Bed ham om at frelse dig og om at du må opstå på den sidste dag for at komme til Himmelen sammen med ham.