El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Helligånd. Hjælp mig til at være dit talerør.

2. Hvilepladsen

Matt 10,19-20: Når I bliver stillet for en dommer, så lad være med at spekulere på, hvad I skal sige til jeres forsvar, for I vil få de rette ord i rette tid. Det er nemlig ikke jer, der skal tale – men jeres himmelske Fars Ånd vil tale gennem jer.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

I Apostlenes Gerninger kan man læse den forsvarstale, som Stefanus, den første kristne martyr holdt (Apostlenes Gerninger 6-7). Der står om ham, at han var fuld af Guds nåde og Helligåndens kraft. Mange diskuterede med ham, men ingen af dem kunne modsige Stefanus’ visdomsord og Helligåndens inspiration. Stefanus har uden tvivl været bevidst om, at Guds ånd talte igennem ham. Han stillede sin mund til rådighed for sandheden. Men tilhørerne brød sig ikke om det, de hørte. De blev rasende og begyndte at kaste sten på ham.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvis Stefanus havde tiet, var han sandsynligvis ikke blevet slået ihjel. Hvad, tror du, drev Stefanus til at stille sin mund til rådighed for Guds ånd?

5. Samtale på vejen

”Søg sandheden, hør sandheden, lær sandheden, elsk sandheden, forsvar sandheden ind til døden” Jan Hus, tjekkisk martyr (c.1369-1415)