El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Gud, hjælp mig til at regne med dig og lade dig være Herre i mit liv. Gud, du er langt større, end jeg kan forstå eller fatte – hjælp mig til at slippe tøjlerne og mine tankers begrænsninger og til at turde kaste mig i din favn med alt det, jeg er og har.

2. Hvilepladsen

Matt 15,33-38: »Men vi kan da umuligt skaffe brød nok her i ødemarken,« indvendte disciplene. »Hvor mange brød har I?« spurgte Jesus. »Syv brød og nogle småfisk,« svarede de. Så fik han folk til at sætte sig på jorden. Derefter tog han de syv brød og fiskene, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, der så delte mad ud til folkeskaren. Alle spiste og blev mætte. 4000 mænd, foruden kvinder og børn, havde fået noget at spise, og da resterne blev samlet ind efter måltidet, var der nok til at fylde syv kurve.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus er anderledes end ALT andet, disciplene kender til. De er realistiske og “nede på jorden”, men Jesus er Guds søn og ved, at intet er umuligt for “den, der tror”. Han ønsker, at disciplene skal komme med det, de har, lade Gud velsigne det – og så forvente store ting.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

På hvilke områder i dit liv er du udfordret af at overgive “det, du har og er” til Gud. Hvordan er det for dig at leve i spændingen mellem det, som du tænker er realistisk og det, som Guds ord lover den, der tror? På hvilke områder er du særligt udfordret?

5. Samtale på vejen

Bed om, at Gud må vise dig sin storhed, og at du må få mod til at lægge det, du har og er over til ham – og lade ham udruste og bruge dig.