El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Gud lad mig hvile i, at du, der både er min frelser og min Herre, er med mig alle dage indtil verdens ende.

2. Hvilepladsen

Matt 16,13-14: Jesus og disciplene gik nu nordpå til det distrikt, hvor byen Cæsarea Filippi ligger. Så spurgte han dem: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« »Nogle siger, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,« svarede de. »Andre siger, at du er Elias eller Jeremias eller en anden af profeterne, der er genopstået.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Kulturkristendom er et af de nye ord for danskernes tro – noget med at de værdier, der bygger på den kristne tro er værdifulde for vores syn på mennesker og på det demokrati, som vi er så stolte af. Men er kristendom andet og mere end det? Er Jesus andet end demokratiets fader og julens hygge-afsæt?

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Skriv ned – i punktform – hvilke svar dine kolleger og venner ville give, hvis du spurgte dem: “Hvem er Jesus?” Overvej, for hvert svar, hvordan du ville reagere, hvis du stod overfor dem og hørte deres svar. Og husk, at tale med Jesus om dine venner, før du taler med dine venner om Jesus.

5. Samtale på vejen

Tak Gud fordi han er med dig i din hverdag og bed ham minde dig om, hvem du på en særlig måde skal være “næste” for i de kommende dage.